Tegn en skitse af en model på ganske få minutter
En croquis-tegning er en skitse af en nøgen model og dennes positur, som man har ganske kort tid til at udføre. Modellen indtager kun posituren i ganske kort tid ad gangen, og derfor har man som tegner kun meget få minutter til at tegne skitsen. Det betyder, at man ikke har tid til at gå i detaljer med tegningen, men at man i stedet skal fokusere på den overordnede positur. Det er til gengæld også en af fordelene ved croquis-tegning.
Man skal ikke koncentrere sig i ret lang tid ad gangen, og samtidig er man tvunget til at tænke hurtigt og tegne det første, der falder en ind.
Vi har både mandlige og kvindelige modeller, og vi adskiller os fra andre ved kun at bruge atletiske og æstetiske modeller uden for meget kropsudsmykning i form af tatoveringer, piercinger og lignende. Det er ikke detaljerne, der er i fokus.
Kontakt os og book et kursus i croquis-tegning eller hør mere
Kunne du tænke dig at booke et kursus i croquis-tegning til dit arrangement, eller har du brug for at høre mere om kurset? Så er du altid mere end velkommen til at kontakte os.
Vi tilbyder en pris på 1.400 kr. i form af et fast honorar, og herudover vil der komme et tillæg på 30 kr. pr. deltager. Med i prisen er alt inkluderet, herunder tegneredskaber, model og lignende.